Kender du det?
Du er i tvivl om du skal stoppe den voksne som driller dit barn.
Du er til en familiefest, og bedstefar driller dit barn. Han lader som om han vil tage dit barns legetøj. Bedstefar gør det i en god mening, som de fleste voksne gør, når de forsøger at få barnet i godt humør. Drilleriet tager overhånd og dit barn bliver hidsig og ked af det.
Du er ambivalent, da du på den ene side ikke kan lide at se hvad der foregår, på den anden side vil du ikke være sådan en forælder der blander sig i alt. Så du ler lidt akavet og kommer med bemærkninger om at det nok er på tide, at stoppe drilleriet.
I de tilfælde, hvor du oplever, at dit barn bliver forvirret. Eller, måske værre, du opdager at dit barn ikke ved, det er genstand for en spøg. Der skal du reagere på den voksnes drilleri.
At være sammen med mennesker, der driller ens barn er en balancegang. Hvis vi vælger at kommentere eller handle hver gang de bliver drillet, kan vi forhindre at andre har lyst til at interagere (lege) med dem.
Nogle drillerier kan være harmløse og måske er barnet vokset op med at bruge humor. Det vigtige er, at den voksne er opmærksom på om barnet forstår spøgen. I de tilfælde behøver du ikke agere politimand.
Men når du oplever voksne overskride dit barns grænse og barnet bliver forvirret, er det tid til at reagere.
Der er flere grunde til at hjælpe sit barn:
Små børn, her taler jeg aldersmæssigt op til skolealderen, er umiddelbare og tager det sagte for gode vare. De har endnu ikke ”lært” at ord kan siges i overført betydning. Det samme sker når de leger. De lever sig ind i legen og den bliver virkelig for dem, mens de leger.
Når en voksen i legen overskrider barnets grænse, reagerer barnet på hændelsen og bliver måske ked af det, vred, frustreret, stille.
Barnet har ikke lært hvordan det skal forsvarer sig, det reagere med følelserne.
Det kan ske barnet siger nej til den voksne, men virkningen udebliver. Her skal du være dit barns spejl og talerør. Hjælp barnet med at sige NEJ, så han/hun hører hvor kraftig nejet skal siges.
Jeg har oplevet voksne drille et barn, hvor jeg oversatte for barnet. Jeg sikrede mig at barnet vidste at det var dril og den voksne ikke ville genere ham/hende. At sige det henvendt til barnet, var i denne situation en hjælp til den voksne. Den voksne vidste ikke at barnet ikke forstod hans humor/dril. Da den voksne havde beklaget sit drilleri til barnet, legede de videre uden konflikter.
Jeg er bestemt ikke tilhænger af at gøre grin med et barn. Jeg syntes det er herligt at bruge humoren, sammen med barnet og i det omfang barnet forstår det.
Nogle voksne er usikre sammen med børn og for at skjule denne usikkerhed, kommer de til at lave sjov på børnenes bekostning.
De fleste voksne, har respekteret det de gange, jeg har påtalt at de skulle stoppe med at drille barnet. Nogle er blevet sure og har syntes jeg gjorde en masse ud af ingenting. Du skal forberede dig på at nogle voksne vil tage afstand fra dig.
Nogle siger måske: Jeg blev også drillet som barn og det har jeg ikke taget skade af.
De gange jeg har reageret, har jeg vurderet at barnet ikke selv kunne sige fra. Mange børn oplever at forældrene tager den voksnes parti. Det skyldes gerne uvidenhed eller usikkerhed omkring håndtering af problemet. Når jeg oplever de situationer, bliver jeg barnets advokat og hjælper med at sige fra.
Vurder fra gang til gang om du skal reagere. Nogle gange kan det blødes lidt op, ved at du kommer med en sjov kommentar. Du kan se om drilleriet fortsætter og er det tilfældet så hjælp barnet.
Husk at være barnets advokat og tal for barnet.
Vh. Vivi
www.barneticentrum.dk
Ønsker du første samtale til 350 kr. klik her